Havernes historie

18. feb. 2013

Vi er så heldige at have hele 2 haver. ;)

Vi bor i et enderækkehus, med både for og baghave. Huset overtog vi i nov. 1999, og der var rig mulighed for selv at sætte sit præg på det, da det var en meget fantasiløs have, mest med bare græs.
Gennem årerne blev det en have med masser af hyggekroge, drivhus og den dejligste pergola hvor klatreroser og klatrehortensia svang sig hen over taget. Et fantastisk sted at sidde og samle tankerne over en kop kaffe ;)
Haven var bygget op og der var kun smånussen og holden ved lige tilbage..

Indtil jeg i 2008 ved et tilfælde så, at det sommerhus min morfar i tidernes morgen havde bygget, og som siden var solgt ud af familien nu var sat til salg.. Min kære mand forsøgte ikke engang at tale mig fra det. Vi købte det, lejede vores hus ud og flyttede tættere på sommerhuset.

Vi brugte så de næste godt 4 år på, at finde en have i alt vildnisset. Byggede stor terrasse,


 lavede stor bålplads med kampestensbelægning,

 og fik et rigtig fint drivhus, så stort at det også fungerede som lysthus med seng og borde og masser af levende lys om aftenen.

Af flere årsager besluttede vi, at flytte tilbage i vores hus, da lejerne valgte at købe selv og flytte. Så vi overtog vores hus igen maj 2012, flyttede langsomt tilbage hen over sommeren, til en nu nærmest igen tom have. Heldigvis har store buske og træer fået lov at stå, men pergola med roser og hortensiaer, drivhus og bede var væk... Så det er oplagt at starte forfra igen ;)

Vi fik lavet nogle bede i efteråret og sat nogle få planter, klippet buske og træer til og i det hele taget ryddet godt op.
Lige p.t. er det så at jeg studere.. Ligger på knæ og lurer ned i jorden under nedfaldne blade, om der overhovedet er noget som helst der har tænkt sig at komme op ;)
Jeg GLÆDER mig til foråret og sommeren, til at genopbygge haven over de næste år.

2 kommentarer:

  1. Det bliver da spændende at høre mere om. Det var da øv at jeres gode ting var forsvundet. Men alle er jo ikke lige interesseret i have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente ;)
      Ja det er lidt øv, men på den anden side giver det jo en dejlig mulighed for at få lov til at tænke en ny løsning ind i haven.. Og ikke mindst at få lov til at købe en masse nye planter/nye planteskole besøg ;)
      Hilsner
      Hexia

      Slet

Det vil glæde mig meget at modtage din kommentar til billeder og indlæg - Håber at du får en hyggelig rundtur på min blog. ;)